Står jeres parforhold uigenkaldeligt for at skulle afsluttes, så hold dig disse tre gode råd for øje, når I kaster jer ud i en skilsmisse og en deling af jeres økonomi:
1. Kend dine rettigheder

Alt for mange (især kvinder) giver afkald på en masse værdier og rettigheder, når blot de kan ”få børnene”. Desværre medfører det ofte, at de på sigt er dårligere stillet og føler sig snydt, fordi de ikke har fået del i den fælles opbyggede formue eller andre værdier, som kunne have gjort tilværelsen alene med børnene lettere.

Det ses ofte, at mænd indgår aftaler om at betale et forhøjet børnebidrag, selvom de ikke er forpligtet til det. Hvis mandens økonomiske situation ændrer sig på et senere tidspunkt, er det vanskeligt at få ændret aftalen om forhøjet bidrag.

Derfor skal du søge viden om dine rettigheder ved en skilsmisse for din egen og børnenes skyld, inden du laver bindende aftaler, som det ikke er muligt at komme ud af på et senere tidspunkt.

2. Søg rådgivning

Aftaler om børnene og økonomi mellem dig og din eks er bindende, så derfor er det vigtigt, at du har fuldt overblik over, hvad aftalerne vil betyde for dig.

Derfor skal du søge rådgivning, inden I laver aftaler om børnene eller økonomi. 

3. Lav skriftlige aftaler

Mundtlige aftaler er lige så bindende som skriftlige, men mundtlige aftaler er bare sværere at bevise, særligt hvis du og din eks bliver uenige/uvenner længere inde i forløbet/i fremtiden/ senere. 

Derfor skal I altid sørge for at lave skriftlige aftaler om vigtige forhold som eksempelvis aftaler om samvær med børnene.

Vil du vide mere?
Vi hjælper gerne dig og din familie