Bodeling

Bodelingen mellem ægtefæller kan være kompleks, især hvis der er fælles ejendom, bil, formue eller lignende. Det skal også tages i betragtning, at hver ægtefælle kan have særeje eller egen gæld, som også skal håndteres korrekt, da særejemidler normalt ikke indgår i bodelingen.

KONTAKT NJORDS FAMILIE- OG ARVERETSADVOKATER

Tlf. 33 12 45 22
E-mail: familieretsadvokaten@njordlaw.com

HVAD ER BODELING?

Bodeling er den juridiske proces, der aktiveres, når ægteskabet ophører ved separation, skilsmisse eller død. Her skal ægtefællernes fælles formue fordeles. Formuefællesskabet, også kendt som delingsformue eller fælleseje, ophører ved ægteskabets afslutning. Bodelingen finder sted ved ægteskabets ophør og sker ikke, hvis ægtefællerne blot fraflytter hinanden uden at afslutte ægteskabet.

En bodeling kan aftales gennem en bodelingsoverenskomst også kendt som en bodelingsaftale, der udarbejdes mellem ægtefællerne eller i samarbejde med en advokat.

Bodelingen iværksættes den dag, Familieretshuset modtager anmodningen om separation eller skilsmisse, hvilket betegnes som skæringsdagen.

Bodelen omfatter alt, hvad du bragte ind i ægteskabet og alt, hvad du erhverver dig under ægteskabet. Det, du ejede på skæringsdagen, indgår i din bodel, medmindre det er en del af dit særeje, der kan oprettes ved en gyldig ægtepagt. Særejeværdier deles ikke med ægtefællen.

Efter bodelingen og en ligelig fordeling af formuerne mellem ægtefællerne modtager du en boslod, der repræsenterer din bodel efter bodelingen.

For eksempel:

• Din bodel har en værdi på DKK 2.500.000,00 og din ægtefælles bodel er på DKK 500.000,00, udgør din boslod DKK 1.500.000,00, fordi den samlede nettoformue på DKK 3.000.000,00 fordeles ligeligt mellem jer.

Som udgangspunkt er bodelingen en ligelig fordeling på 50/50 mellem ægtefællerne, medmindre der er en gyldig ægtepagt om særeje eller en bodelingsaftale, hvor en skævdeling er aftalt.

Alternativt kan I aftale en anden skæringsdag end den, hvor Familieretshuset modtog anmodningen om separationen eller skilsmissen.

HVAD INDGÅR I BODELINGEN?

Er der ikke en ægtepagt med særejebestemmelser er udgangspunktet for formuefordelingen ligedeling. Værdien af de genstande, som hver ægtefælle ejer på skæringsdagen, skal deles ligeligt efter fradrag af eventuel personlig gæld.

I tilfælde af at en ægtefælles bodel er negativ - at gælden overstiger aktiverne - deles formuen ikke. Dog deles den positive bodel fra den anden ægtefælle. I tilfælde af at begge ægtefæller har negative bodele, sker der ikke en bodeling.

Arv eller gaver, som er bestemt som ægtefællens særeje af tredjepart, indgår ikke i bodelingen. Det kan fx være gaver eller arv, der er specificeret som særeje af forældre eller ægtefæller.

Bestemte rettigheder, såsom personskadeerstatning og rimelige pensionsordninger, kan udtages forud for bodelingen ved separation og skilsmisse. Det er vigtigt at være opmærksom på disse aspekter for at sikre en retfærdig og korrekt formuefordeling under processen.

1) Eksempel på bodeling ved ægtefællens negative formue 

Det er kun ægtefælle 2, der har en positiv bodel, det betyder, at andelen fra ægtefælle 1 ikke skal indgå i bodelingen. Da ægtefælle 2 har en positiv bodel, skal denne deles, da den udgør nettodelingsformuen.

Ægtefælle 2 skal efter bodelingen betale boslodstilsvar til ægtefælle 1 på DKK 300.000,00.

2) Eksempel på bodeling ved ægtefællens negative formue 

Da begge ægtefæller har positive bodele, skal de sammenlægges og deles mellem dem, så de hver får en boslod på kr. 700.000,00.

Ægtefælle 1 skal aflevere DKK 100.000,00 til ægtefælle 2 i boslodstilsvar.

MISBRUGS- OG REGULERINGSKRAV VED MISBRUG AF DELINGSFORMUEN

Misbrugs- og reguleringskrav spiller en afgørende rolle i bodelingsprocessen for at genoprette balancen mellem delingsformuerne eller særejet.

Kravene kan blive relevante i flere scenarier:

1) Overførsel af midler fra delingsformue til særeje

• Har din ægtefælle overført midler fra delingsformuen til egne aktiver, som ikke skal deles ved bodeling?
• Eksempel: Din ægtefælle bruger løn fra delingsformuen til at renovere sit sommerhus, der er deres særeje. Her kan du gøre krav på et beløb af nettodelingsformuen svarende til det, din boslod er blevet påvirket negativt.

2) Afdrag på gæld uden for delingsformuen

• Har din ægtefælle anvendt delingsformuen til at afdrage på gæld, som ikke er inkluderet i delingsformuen – fx gæld i et særejeaktiv?
• Eksempel: Din ægtefælle bruger løn fra delingsformuen til at nedbringe gæld i et sommerhus, der er deres særeje. Her kan du kræve et beløb af den samlede delingsformue for at bevare boslodens balance.

3) Misbrug af delingsformuen

• Har din ægtefælle ved misbrug eller uforsvarlig adfærd væsentligt reduceret sin delingsformue?
• Eksempel: Din ægtefælle har mistet penge ved spil på kasino. Her kan du gøre et misbrugskrav gældende mod den samlede delingsformue for at sikre, at du ikke lider tab på grund af dispositionen. Herved genoprettes balancen ved, at du får en boslod svarende til det, du ville få, hvis dispositionen ikke var foretaget.

Det sker også, at dine egne dispositioner har forringet dit særeje, hvilket kan danne grundlag for, at du har krav på et reguleringskrav.

Dine egne handlinger kan potentielt udløse reguleringskrav – særligt ved følgende scenarier:

1) Overførsel fra særeje til delingsformue

• Har du overført midler fra dit særeje til delingsformuen?
• Eksempel: Du bruger arv, der er bestemt som særeje, til at afdrage på gæld, som indgår i delingsformuen. Her har du krav på at udtage et beløb fra din bodel, hvis det er muligt. Det sikrer, at balancen genoprettes mellem særejet og delingsformuen.

2) Forøgelse af delingsformue ved brug af særejemidler

• Har du anvendt midler fra dit særeje til at forøge delingsformuen?
• Eksempel: Du bruger særejebestemt arv til at renovere jeres fælles sommerhus, der indgår i delingsformuen. Her kan du have et reguleringskrav, som kan dækkes af din bodel. Det sikrer, at værdien af særejet genoprettes.

HVORDAN FOREGÅR BODELINGEN?

Første trin i er en kvantitativ opdeling, der indebærer en økonomisk fordeling af jeres formue. Bodelingen foregår ved, at hver ægtefælle nøje opgør sin formue ved at beregne sin økonomiske andel af delingsformuen. Under opdelingen tildeles beløb til alle ejendele, og eventuel gæld identificeres - sådan identificerer hver ægtefælle aktiver over for passiver, der tilsammen udgør den enkeltes bodel.

Har du overskud, når gælden er fratrukket, betegnes din bodel som positiv. Er din bodel derimod negativ, hvor du skylder mere, end du ejer, deles din bodel ikke med ægtefællen. Derpå udlignes forskellen mellem din og din ægtefælles bodel, så I hver især får en lige stor boslod fra separationen eller skilsmissen. Der kan være specielle misbrugs- og reguleringskrav, der kan resultere i, at den ene ægtefælle modtager en større boslod end den anden ved skilsmissen.

Efter den økonomiske opgørelse og deling af formue skal der tages stilling til, hvem der fysisk har ret til at beholde specifikke genstande fra ægteskabet. Grundprincippet er, at hver ægtefælle har ret til at beholde de genstande, de selv ejer. Der er dog undtagelser fra dette princip. Den kvalitative bodeling, hvor hver part skal vælge genstande med omhu som en slags shopping for deres boslod, indebærer, at hver enkelt genstand har en bestemt værdi. Disse genstande kan ”købes” som en del af ens boslod efter skilsmissen.

VI ER ENIGE OM BODELINGEN – BODELINGSOVERENSKOMST

Hvis I er enige om, hvordan bodelingen skal foregå, kan I aftale rammerne for processen selv. I skal i fællesskab evaluere værdien af jeres formue for at tydeliggøre, hvor meget hver af jer ejer økonomisk. Herefter skal I fastlægge, hvilke ejendele I skal have med jer hver især. Hvis der er en økonomisk ubalance, er I frie til at aftale, at denne forskel udlignes ved, at der betales et kontantbeløb mellem jer, så der opnås en retfærdig fordeling af jeres formue.

En bodelingsoverenskomst er en aftale om bodelingen, der udarbejdes som en bodelingsaftale mellem jer, når der er enighed. Dokumentet repræsenterer en gensidig aftale, som I kan indgå i forbindelse med afslutningen af jeres ægteskab. Ved enighed skal begge parter underskrive bodelingsaftalen, hvilket gør den bindende og fastlægger, hvordan I har aftalt at dele jeres formue og gæld.

Det er vigtigt at sikre, at den indgåede aftale er gyldig fra starten af, derfor kan det være god ide at få hjælp fra en familieretsadvokat. Vores erfaring fortæller, at det er afgørende at have kendskab til reglerne, før man indgår aftaler om formuens deling med den anden part. Det er svært at ændre bodelingsaftalen efterfølgende, hvis du opdager, at du er blevet "snydt".

VI ER UENIGE OM BODELINGEN – HVAD GØR VI?

Hvis der i forbindelse med bodelingen opstår uenigheder om, hvad værdien af jeres ejendele er, eller hvordan værdierne skal fordeles, kan I søge hjælp ved skifteretten.

Der er en grundafgift på DKK 400,00 på det indledende skifteretsmøde

Skifteretten vil forsøge at skabe enighed mellem jer. Det kan være svært at nå til enighed om deling ved separation og skilsmisse, hvorfor det kan blive nødvendigt for skifteretten at overdrage bodelingen til en advokat. Når sagen om bodeling overdrages til en advokat er der tale om en autoriseret bobehandler. Overdrages jeres sag til en bobehandler koster det 0,5% i skifteafgift af boets samlede formue – dog højest DKK 10.000,00.

Skifteretten overdrager kun jeres sag om boets deling til en bobehandler, hvis en af jer anmoder om det. Den af jer, som beder om en bobehandler, skal stille sikkerhed for, at der er penge til at betale bobehandleren, når sagen afsluttes. Omkostningerne i praksis vil blive fordelt mellem jer begge.

MØDE I SKIFTERETTEN I FORBINDELSE MED BODELINGEN?

Ved uenighed med bodelingen indkalder skifteretten jer til et møde. Ved mødet gennemgår I jeres aktiver og passiver for at fastslå værdien af jeres fælles ejendele. Alle værdier og alt gæld vil blive gennemgået nøje.

På mødet præsenteres uoverensstemmelser i forbindelse med bodelingen, og skifteretten forsøger at bistå jer med at nå til enighed og løse uenighederne. Hvis enighed opnås på første møde, afsluttes sagen straks.

Hvis I ikke når til enighed, henvises sagen til en bobehandler – en advokat specialiseret inden for familieret. Bobehandleren udarbejder en boopgørelse baseret på jeres synspunkter og økonomiske beviser. Opgørelsen indeholder et udkast til fordeling af jeres ejendele. Når bobehandleren er tilfreds med det endelige udkast, sendes det til skifteretten. Eventuelle indvendinger mod boopgørelsen skal meddeles skifteretten skriftligt inden for fire uger efter modtagelsen af dokumentet.

Bobehandlingen afsluttes med skifterettens godkendelse af boopgørelsen. Når godkendelsen er opnået, får opgørelsen retsvirkning, og I skal dele jeres formue i overensstemmelse med den godkendte boopgørelse. Skifteretten tager stilling til eventuelle klager og synspunkter.

Hvis I er utilfredse med skifterettens afgørelse, kan den appelleres ved at anlægge retssag. Lad en af vores familie- og skilsmisseadvokater hjælpe dig med at gennemgå boopgørelsen og sikre, at dine interesserer imødekommes bedst muligt. Vi kan også hjælpe med at anlægge retssag, hvis der er utilfredshed ved den. 

BODELING HVIS MAN IKKE ER GIFT – UGIFTE SAMLEVENDE

Når der skal foretages en bodeling mellem ugifte samlevende, gælder de almindelige bodelingsregler ikke.

Ægtefæller opererer under formuefællesskab, og ved ægteskabets ophør deles alt ligeligt mellem dem. For ugifte samlevende eksisterer formuefællesskab – også kendt som delingsformue – ikke. Grundlæggende set betyder det, at hvis I ikke er gift, og beslutter jer for at gå hver jeres vej, beholder I hver jeres ejendele, penge, og hæfter individuelt for egen gæld.

Ved sameje, hvor I har ejet noget i fællesskab, skal I hver især have jeres andel af værdien. Det gælder også for fælles gæld, medmindre I er fælles ansvarlige for den.

SKAT I FORBINDELSE MED BODELING

Når bodelingen er afsluttet, er det vigtigt at tage højde for eventuel restskat og overskydende skat for det skatteår, hvor I er blevet separeret eller skilt. Hvis din ægtefælle eller du får penge i skat for året efter separationen eller skilsmissen, skal de midler også indgå i bodelingen. Restskat og overskydende skat skal indgå i bodelingen, da I som ægtepar har været underlagt sambeskatning, og dermed har haft mulighed for at overføre fradrag til hinanden i de år, I var gift.

For beregningen er ophørsdagen – altså den dag ægteskabet formelt er ophørt – essentiel. Ophørsdagen, som bruges ved inddragelse af restskat og overskydende skat i forbindelse med bodelingen, er den dag Familieretshuset modtog jeres begæring om separation eller skilsmisse. Hvis I er enige om at fastsætte en anden ophørsdag for ægteskabet, er der mulighed for det.

En ny ophørsdag forudsætter enighed, og skal ske ved gyldig aftale imellem dig og din ægtefælle.

STORT SÆREJE OG URIMELIG SITUATION EFTER ALMINDELIG BODELING

Hvis I har særeje, er det som udgangspunkt ikke inkluderet i delingen af formuen. Dog kan der opstå situationer, hvor den ene part har betydelige særejeejendele, hvilket kan efterlade den anden ægtefælle i en urimelig position. I sådanne tilfælde har skifteretten beføjelse til at afgøre, om der skal betales et kompensationsbeløb.

Reglen gælder også, hvis den ene ægtefælle besidder andre betydelige værdier, der ikke er omfattet af det fælles formuefællesskab. Dette kan omfatte elementer som personskadeerstatning, goodwill, ophavsrets- eller pensionsrettigheder.

Kompensationsbeløbet sker med andre ord i situationer, hvor den ene parts særeje eller andre rettigheder, der ikke skal deles med ægtefællen, stiller denne økonomisk urimeligt efter bodelingen. 

FÅ HJÆLP TIL JERES BODELING AF NJORD LAW FIRM

En skilsmisse eller separation kan være en kompleks og følelsesmæssig udfordrende proces, især når det kommer til fordelingen af formue og gæld. Hos NJORD Law Firm forstår vi, at hver familiesituation er unik, og vores skilsmisseadvokater er her for at støtte dig gennem hele bodelingsprocessen. Vi kan hjælpe med at besvare spørgsmål, løse uenigheder og sikre, at dine juridiske rettigheder bliver varetaget.