Skattelovgivningen har betydning for næsten alle, men reglerne er komplekse og bliver løbende ændret. Der er mange faldgruber og detaljer, som det kan være vanskeligt at finde rundt i. Derudover har skattemyndighederne de seneste år intensiveret indsatsen på kontrolområdet og skruet op for antallet af bøder, når reglerne ikke bliver fulgt.


Med en skatteadvokat fra NJORD som professionel rådgiver ved din side får du kompetent og uvildig rådgivning, og du kan være sikker på, at vi arbejder dedikeret på at finde den bedst mulige løsning for dig.


HVORFOR SKAL JEG VÆLGE EN SKATTEADVOKAT HOS NJORD?

Vores team bestående af Danmarks førende og mest erfarne skatteadvokater og specialister i førelse af klage- og retssager og rådgivning inden for skatte- og afgiftsområdet står klar til at hjælpe dig. Når du vælger os, kan du være sikker på at modtage højt specialiseret hjælp, der tager udgangspunkt i dine individuelle behov.

Hos os vil du altid vil være i tæt kontakt med den eller de advokater, der sidder med netop din sag. Vi har dig og din sag i fokus, og vi ser løsningen af din sag som et samarbejde mellem dig og os, hvor vi i fællesskab arbejder for at opnå det bedste resultat for dig. Vi er ved din side hele vejen til sagen er slut. Vores erfaring er, at et tæt samarbejde om sagen er den bedste metode og ofte fører til et resultat, der er bedre, end det skattemyndighederne lagde op til i første omgang.


HVAD KAN EN SKATTEADVOKAT HOS NJORD HJÆLPE MED?

Vi kan hjælpe dig med højt specialiseret rådgivning og førelse af sager inden for skatte- og afgifteretten. Vi bistår på alle stadier af din sag og har meget stor erfaring med alt, der har med skattemyndighederne at gøre, herunder klage- og retssager om skatter og afgifter, selvanmeldelser og anmodninger om genoptagelse, bøde- og ansvarssager, anmodninger om bindende svar, diverse ansøgninger og gaveanmeldelser mv.

Derudover rådgiver vi inden for en bred kam af skatteretlige problemstillinger, herunder flytning til og fra Danmark, udstationeringer og internationale skatteforhold generelt.

Vil du vide mere?
Skal vi løse dit problem?